feb 292016
 

Favrskov Musikskoles Venner inviterer HELE familien til Samba Workshop Søn. d. 17. april 2016, kl. 13-16 i festsalen på Hadsten Skole

Tag noget løst tøj på og smør hofterne, for nu skal vi spille og danse samba. Kom og mærk glæden ved rytmerne fra Brasilien.

Samba Workshoppen falder i 2 dele, hvor vi henholdsvis skal spille på instrumenter og derefter danse.

BRAZILIAN DRUMS

-kommer med en kæmpebil fyldt med brasilianske instrumenter – nok til alle.
sambakvinde
Vi laver et kæmpestort brasiliansk sambaorkester, hvor det er jer, der skal lære at spille, synge og bevæge jer – på én gang. Instruktøren stabler det hele på benene i løbet af workshoppen, og I vil forundres over, hvor hurtigt det kommer til at lyde – nå ja, brasiliansk.

Ved hjælp af klapperytmer, talekor, bodypercussion og dansetrin lærer I at spille på de mange spændende og anderledes instrumenter. I ender op med et swingende og vuggende gadeorkester klar til sin første optræden.
En forrygende oplevelse hvor alle indgår som en aktiv del af orkesteret og mærker rytmen og glæden. I får smil på læben og sved på panden!!

SAMBATEKET

En fantastiske sambainstruktør vil sørge for at alle deltagere vil få sved på panden og den medrivende musik og de nye bevægelser er med til at få smilet frem.

I vil både lære den traditionelle samba men også små variationer.

 

Alle kan følge med, og der kræves ingen specielle forudsætninger for at få en stor musikalsk og fysisk oplevelse.

 

Hele denne herlighed koster kun 75,- kr./pers. Der er familierabat ved 3-5 deltagere – her er prisen 60,- kr./pers.

Der er kun plads til 120 deltagere, så skynd jer at melde til. Klik her.

I pausen bliver der mulighed for at købe kage, sodavand og kaffe/te.

Beklager! Kommentarformularen er lukket i øjeblikket.