Steen Pallesen

jun 102014
 

Så er de nye legatmodtagere fundet. Legatet udgør hel eller delvis betaling af undervisning ved Favrskov Musikskole.
Følgende modtager legat:

  • Asbjørn Lysmose Jensen 1/1 legat
  • Amalie Berndt Schjødt Pedersen 1/2 legat
  • Maiken Lindholst 1/3 legat
aug 262013
 

Er du en af dem, der er ubekvem ved at møde op til en generalforsamling, da du er nervøs for at blive indfanget som bestyrelsesmedlem?

Så skal du helt sikkert ikke møde op til generalforsamlingen i FMSV d. 10.september 19-20.30 i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus, da der er overvældende sandsynlighed for, at du bliver valgt ind 

Børnene til to af bestyrelsens medlemmer falder snart for aldergrænsen som elever i Musikskolen, hvorfor bestyrelsesmedlemmerne vælger at stoppe. De må således undvære de mange positive tilkendegivelser fra lærere og ledelse i Musikskolen, som sætter meget stor pris på den indsats som foreningen yder i forbindelse med sommer- og julekoncerter. Her bidrager foreningen nemlig med opsætning- og nedtagning af stole og borde, transport af musikinstrumenter – nå ja, og ikke mindst bestyrer vi også udskænkning af kaffe, kage, øl og vand, til stor glæde for tilhørerne til koncerterne. Dermed frigives lærernes tid til at være musikalske sammen eleverne.

Planlægningen af dette foregår ved 4 årlige bestyrelsesmøder af en times varighed (afholdes oftest over Skype) samt en årlig generalforsamling – det er da en overskuelig indsats!!!

Mød derfor op på generalforsamlingen og deltag i kampvalget om de to ledige pladser i bestyrelsen i sikker forvisning om, at den indsats der ydes af FMSV gør en forskel for Musikskolen og dens elever.

Se dagsorden til Generalforsamling her (docx fil)

Mvh. bestyrelsen

jan 312013
 
Nytårskoncert2

FMSV’s nye Rollup-banner

Ved musikskolens nytårskoncert blev FMSV’s nye rollup-banner taget i anvendelse. Vi håber dermed at blive mere synlige ved diverse arrangementer og at der skabes interesse for flere frivillige hjælpere og flere støttebeløb. Alt sammen til gavn for musikskolens elever.

Ifølge vores rapporter på stedet, var arrangementet en stor succes med både dygtige musikere og mange tilhørere.